Mens klimakampen både i Danmark og på globalt plan fortsat er i sin spæde start og gryer frem med nye organisationer, akademier, projekter og bevægelser, er der specifikt én ulighedsskabende fejltagelse, vi ser blive gentaget.
Manglende inklusion og repræsentation af minoritetsetniske og racialiserede, forskere, aktivister og stemmer i klimabevægelsen er en kæmpe fejl og en udfordring, som vi aktivt ønsker at løfte og forbedre. I denne debat er vi interesseret i at undersøge hvordan vi bliver bedre til at inkludere mere diversitet i klima-aktivismen. Med syn for det globale og post-koloniale sætter vi fokus på mangfoldighed og diversitet i klimaaktivismen.
Mød:
Moussa Mchangama - Medejer af In Futurum – der arbejder i krydsfeltet mellem mode, køn, identitet, kultur og forbrug og rådgiver virksomheder om bæredygtighed og kommunikation.
Sadaf Hayat - Ejer af slow-fashion branded Atelier Sardin. Sadaf har siden 2018 drevet et af Danmarks kendte slow-fashion mærker Atelier Sardin, baseret på træfsikre designs og pertentligt håndværk. En stor del af Atelier Sardins DNA, er bygget på aktivisme, hvilket kommer stærkt til udtryk via mærkets Instagram profil.
Vasna Ramasar - Lektor på afdelingen for menneskelig økologi, Institut for Division of Human Ecology, Department of Human Geography and a Research på Lund University Center for Sustainability Studies (LUCSUS). Hendes arbejde er indrammet inden for det brede felt af kritisk politisk økologi, mens hun søger at bringe et tværfagligt perspektiv på spørgsmål om udvikling og bæredygtighed.
Program
12.00 Debat 2 x 45 min (i lade 608) - Gratis
14.15 Filmvisning Dear Future Children - (i lade 608) - varighed 1:29 min - Gratis
16.00 Workshop - Climate Justice: Thinking intersectionally about climate change
faciliteret af Vasna Ramasar - Gratis
Arrangementet er støttet af Mino Danmark, som har modtaget støtte fra Tuborgfondet